Sevilla kræver 300 mio. for Rakitic

Manchester United har længe haft besvær med at finde egnede forstærkninger til midtbanen, og holder Sevilla fast i klubbens krav virker ej heller Ivan Rakitic som en mulighed.

David Moyes har så godt som lovet indgående aktivitet i januars transfervindue, og mange forventer, at United gerne vil forstærke den centrale midtbane.

Et af de interessante navne er Sevillas alsidige dynamo Ivan Rakitic, som både scorer, lægger op og tackler igennem i et væk for den spanske klub. Men han er ikke så billig som først troet.

– Rakitic har halvandet år tilbage af sin kontrakt, men den skal vi nok få forlænget. Hvis nogen har travlt med at få fingrene i ham, er frikøbsklausulen 40 mio. euro (298 mio. kr., red.), siger Sevillas nyudnævnte præsident José Castro til Estadio Deportivo.

Sevillas økonomiske problemer er imidlertid velkendte, så om Castro står ved sine ord, hvis der kommer bud fra pengestærke klubber, må tiden vise.

Forrige artikel

Queiroz drømmer om Spurs-job

Næste artikel

Rooney nærmer sig comeback

ANNONCE