Shaw: Fantastisk at være tilbage

Luke Shaw synes, at det er skønt at være tilbage efter en hård genoptræning de sidste ni måneder.

Luke Shaw fik sidste sæson en slem skade i Champions League opgøret mod PSV Eindhoven, da han brækkede benet i en hård tackling.

Han gjorde store fremskridt i sin genoptræning i april og maj, og nu er han tilbage i fuld træning sammen med resten af holdet – 10 måneder efter han forlod banen med iltmaske på.

– Det føles virkelig godt, udtaler Shaw til MUTV

– Vi har i de sidste par uger trænet virkelig hårdt, og alle ser frem til kampen i morgen [lørdag].

– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var ni virkelig hårde måneder indtil, at jeg kom på træningsbanen. Siden har jeg ikke set mig tilbage. Fra nu af kigger jeg kun fremad og fortsætter, hvor jeg slap sidste sæson.

– Alle både inden- og udenfor klubben hjalp mig. Min familie og mine venner havde en stor indflydelse. Selvfølgelig har jeg sagt det før, men der skal lyde et stort tak til staben, der har hjulpet mig tilbage på banen.

Shaw er en af de spillere, der har været en del af træningen under José Mourinho de sidste par uger.

– Jeg har virkelig nydt det. Han har en masse forskellige øvelser. Vi arbejder på, hvordan vi skal spille på banen. Alt er fornøjeligt og sjovt, men på samme tid taktisk, så vi ved, hvad vi skal gøre.

I dag [lørdag] har du mulighed for at se Luke Shaw på banen for første gang siden september, når Manchester United møder Wigan kl. 14.30 på DW Stadium.

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Optakt: Wigan Athletic – Manchester United

Næste artikel

Valencia takker Wigan

ANNONCE