Shaw kalder Carrick den mest undervurderede United-spiller

Også David Beckham bliver nævnt af venstrebacken.

Luke Shaw nævner to af de helt store koryfæer i klubbens historie, når han skal pege på, hvem der er blandt klubbens mest undervurderede – David Beckham og Michael Carrick.

Førstnævntes navn står stadig bag på mange Manchester United-trøjer rundt om i verden, og han spillede også i flere store klubber i Europa. Det er dog Carrick, der stjæler prisen som ”unsung hero” nummer 1 i Shaws bog.

– Jeg tror helt ærligt, at han stadig kunne spille i Premier League baseret på det, vi nogle gange ser til træning. Jeg tror ikke, han fik den anerkendelse, han fortjener, og når folk ser tilbage på vigtige spillere, skal de kigger på de trofæer, han vandt, og at han var en nøglespiller på holdet i den periode, siger Shaw til manutd.com.

Den til tider udskældte engelske back går endda så langt, at han kalder Carrick for en af de bedste midtbanespillere, han har set.

– Han kunne spille bolden op gennem kæderne eller bag om dem, han var ikke bange for at prøve ting, siger han. 

Ole Gunnar Solskjærs assistent fik kun 34 kampe for det engelske landshold, hvor han var i skarp konkurrence med Steven Gerrard og Frank Lampard.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Lige til weekenden: Eric Cantona hovedperson i ny serie på Netflix

Næste artikel

James: Springet til United har været kæmpestort

ANNONCE