Shaw leger agent på landsholdstjeneste: Ser gerne Kane og Rice i United

Luke Shaw har på den igangværende landsholdstjeneste talt positivt om Manchester overfor Harry Kane og Declan Rice, som han mener, er de type spillere, Manchester United mangler.

Luke Shaw fortæller, at han ville tage Harry Kane og Declan Rice i Manchester United “in a heart beat”. Det fortæller han til den engelske avis The Independent mandag.

Venstrebacken har afsløret, at han har forsøgt at sælge United til sine engelske holdkammerater, flere af dem kunne være på vej væk fra deres klubber denne sommer.

Shaw har op til mandagens EM-kvalifikationskamp mod Nordmakedonien postet en Instagram-video, hvor han gav Kane og Rice en rundtur på Uniteds træningskompleks i Carrington, hvor England forbereder sig til mandagens kamp.

Flere engelske medier har længe berettet, at Erik ten Hag leder efter en angriber og en midtbanespiller denne sommer. Her er både Kane og Rice nævnt som mulige transferemner.

– Der er meget snak, meget spøg, siger Shaw og uddyber:

– Jeg ville elske, at nogle af dem ville slutte sig til United, jeg vil ikke lyve. Jeg taler med dem og fortæller dem, hvor fedt Manchester er, fordi jeg kender deres kvaliteter.

– Jeg ved, de er verdensklassespillere, og de ville være en kæmpe hjælp for os, men jeg kan kun sige så meget. Det er op til klubben, og hvad den beslutter. [Kane og Rice] har været her (på Carrington, red.) de sidste par dage, og forhåbentlig kan de lide det og vænne sig til det!, udtaler Shaw ifølge The Independent.

Snart 30-årige Kane, der angiveligt har tiltrukket interesse fra Real Madrid, har et år tilbage på sin kontrakt med Tottenham, mens Rice af flere troværdige kilder forventes at slutte sig til Arsenal, selvom Manchester City også følger ham.

Shaw beskriver videoen, han slog op på Instagram som “halvsjov”.

– Det er lidt af begge dele. Jeg ved, de begge er verdensklasse spillere, og jeg ved ikke, hvad der foregår i deres klubber, men hvis det var op til mig, ville jeg tage dem med det samme, og de ville forbedre vores hold markant og hjælpe os med at opnå det, vi ønsker at opnå.

Shaw, hvis egen fremtid er afklaret, efter han i foråret underskrev en ny kontrakt med United, siger, at der har været masser af diskussioner i England-truppen om sommerens mulige transfers.

– På grund af situationen med kontrakter, der udløber, er der meget mere snak denne gang end i andre år, fortæller Luke Shaw og tilføjer.

– Vi læser, hvad der foregår. Vi taler alle sammen. Vi er alle virkelig tætte. Vi har private samtaler om, hvad der foregår, selvom de ikke vil blive talt om her.

Forrige artikel

Ingen De Gea-forlængelse endnu: Status på Uniteds målmandskabale

Næste artikel

Sæsonens mål: Fire medlemmer fra OldTrafford.dk giver deres bud

ANNONCE