Sheringham langer ud efter United

Andre hold frygter ikke længere Manchester United, lyder det fra Teddy Sheringham.

Manchester United er efterhånden en skygge af sig selv sammenlignet med tiden under Sir Alex Ferguson. 

Det mener den tidligere topangriber Teddy Sheringham, der nu langer ud efter sin gamle klub. 

– De spiller ikke med den samme udstråling, som man normalt ville forvente af et Manchester United-hold. Sjovt nok vil jeg bruge Leicester som eksempel, da de havde det svært for nogle år siden, siger Sheringham til Goals on Sunday og uddyber:

– Hvis vi tog til Leicester, og den stod 0-0 med fem minutter tilbage, så ville Leicester-fansene være rigtigt godt tilfredse med, at det stadig var uafgjort. Der lader ikke til at være den samme fornemmelse længere. Nu er det mere, “vi kan slå det hold”. United har ikke skræmme-faktoren. 

United har tabt ni kampe og spillet ni uafgjorte i denne sæson. Klubben er dog fortsat selv herre over, om man skal spille Champions League i næste sæson. 

Således er der blot et point op til Manchester City, der kun har en kamp tilbage – United mangler fortsat at møde West Ham og Bournemouth. 

Den 12. maj kommer den nye udebanetrøje – Forudbestil den her

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Mata: en sejr for fansene

Næste artikel

Pellegrini: Vi kan stadig nå Champions League

ANNONCE