Silva om dommerkendelser: Det er svært for os at forstå

En tydelig frustreret Marco Silva forstår ikke, hvordan linjen for dommerkendelser bliver lagt og mener, at Fulham var det klart bedste hold i dagens opgør.

Marco Silva var en af tre der blev vist ud i dagens kamp, og den portugisiske managers frustrationer kom også fra situationer med dommer Kavanagh.

– Det er svært for os at forstå. Chris [Kavanah] var i vores kamp ude mod West Ham, hvor vi tabte med to situationer, hvor der var hånd på bolden, og vi fik en undskyldning.

– Sidste kamp i FA Cuppen mod Leeds var også ham, og nu til kvartfinalen er det ham igen. Igen, det er svært at forstå. Selvfølgelig respekterer vi, at han er en top dommer i det her land, det accepterer jeg, men desværre for os, mod os [når han har dømt] så har det været skuffende i den her sæson.

Marco Silva mente også, at Fulham var klart det bedste hold, og afholder sig fra at hæfte hele kampen op på den ene situation, der endte i tre røde kort og et United-straffe. Dog er han utilfreds med et par situationer i første halvleg.

– Indtil straffesparket og de røde kort var vi klart det bedste hold på banen. Vi var det bedste hold på banen, tydeligvis. Det, der er svært at forstå, er, hvorfor der er to tidspunkter i første halvleg, hvor en af dem er et klart straffespark og ingen tjekker det. Ingen ser det.

2 kommentarer
  1. Silva er en dygtig manager, men han svigter sit hold idag…Han kun takke sig selv for nederlaget og måske Mitrovic som forhåbentlig står til 5-6 spilledages karantæne mindst.

    GGMU

  2. Tåbelig disposition af en så dygtig manager, han sælger fuldstændig hans hold til stanglakrids sammen med Mitrovic..

    ❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Dramatiske minutter sender Manchester United videre i FA Cuppen

Næste artikel

Ten Hag tilfreds med sejr: Vi viste god karakter

ANNONCE