Sir Alex taler ud om sin beundring af Ronaldo: – Jeg kunne ikke sige ham imod

I den nyeste udgave af UTD Podcast sætter Sir Alex Ferguson ord på sin beundring af Manchester Uniteds tilbagevendte stjernespiller, Cristiano Ronaldo.

– Det er fantastisk. Du så i søndags (Ronaldos comebackkamp mod Newcastle, red.), at det var som Caesar, der gik ind i Rom efter en sejr. Han kom, han så, han sejrede. Det var fantastisk, siger Sir Alex Ferguson blandt andet i den nyeste udgave af klubbens egen podcast.

Det var Sir Alex, som sad i Uniteds trænersæde, da klubben tilbage i 2003 hentede den dengang ukendte portugiser til Old Trafford.

Samarbejdet mellem Ronaldo og Sir Alex mundede ud i tre engelske mesterskaber, et Champions League-trofæ og et hav af andre mindre cuptrofæer. Derudover vandt Ronaldo Ballon d’Or i 2008 og scorede mere end 100 mål for “De Røde Djævle”.

– I starten sagde mange, at han filmede, og der var måske noget om snakken. Men efterhånden udviklede han en evne til at angribe med en utrolig fart. Jeg tror, det kom, efterhånden som han fik en øget viden om sine egne evner. Han var født med et begær, siger Sir Alex og fortsætter:

– Han ofrede sig selv for at blive den bedste. Jeg kan huske, at vi skulle spille mod Arsenal om søndagen, og det øsregnede på Carrington. Jeg sagde til ham, “vi har en kamp i morgen, og det er for vådt”. Banen var alt for blød. Jeg gik ind på mit kontor, kiggede ud af vinduet, og hvad tror du, han lavede? Han var gået ned på konstofbanen. Jeg kunne ikke sige ham imod. Han ville trumfe mig.

Skiftet til Madrid

Ronaldo og Sir Alexs veje skiltes, da portugiseren i 2009 skiftede til Real Madrid for en rekordpris. Overgangssummen lød på 94 millioner euro, og dengang var det nok til at gøre Ronaldo til verdens dyreste fodboldspiller nogensinde.

– Han havde en drøm om at komme til Real Madrid. Jeg var ikke imod det. Seks år var godt for en dreng fra Madeira. Vi fik ham hertil, da han var 18 år, og vi havde ham i seks år. Jeg synes, vi gjorde det godt, og det gav mig en chance for at erstatte ham. Vi fik Antonio Valencia, og han var fantastisk, så på den måde var vi heldige.

Du kan høre hele podcasten med Sir Alex her, når klubben i løbet af mandag lægger afsnittet ud på sin hjemmeside og diverse streamingtjenester.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Neville udfordrer Solskjær til at vinde trofæer

Næste artikel

Shaw og Maguire tvivlsomme før Villareal-møde

ANNONCE