Sir Alex: Vidic måtte ikke misses

Alle kender den egentlige grund til, at Wayne Rooney i august kan fejre to år på Old Trafford. Det kan han, fordi Newcastle bød og United ikke kunne lade…

Alle kender den egentlige grund til, at Wayne Rooney i august kan fejre to år på Old Trafford. Det kan han, fordi Newcastle bød og United ikke kunne lade et så stort talent slippe, selvom man som udgangspunkt ikke havde lagt planer for at jagte ham før et år senere.

Og lige præcis det tilfælde gælder også for Nemanja Vidic, der lynhurtigt har udviklet sig til en favorit på Old Trafford. I januar begyndte klubberne at hobe sig op foran den serbiske forsvarer, og United blev nødt til at gå med og købe Spartak-forsvareren, fortæller Ferguson.

“Engang imellem popper der en spiller frem, som man ikke må misse muligheden for at få fat på. Vi fik konstant den ene storslåede rapport efer den anden på Vidic, så der var ingen gode argumenter til ikke at købe ham.”

“Vi ved, hvad vi har i Wes Brown, men desværre for Wes render han ofte ind i skader. Vi må tænke på klubben i en sådan situation, og jeg føler mig langt mere komfortabel med forsvarssituationen efter Vidics ankomst, end jeg gjorde på samme tid sidste år,” lyder det fra manageren, der specielt er glad for blandingen af ungdommen ved Bardsley og Pique kontra rutinen ved Neville og Heinze.

Forrige artikel

Bruce undgik sparket

Næste artikel

Lyon henter "ny Diarra"

ANNONCE