Skaderne: Der er lys forude

Efter 43 skader i denne sæson, ser det endelig ud til at lysne. Blot fire spillere er ikke til rådighed i morgen mod Liverpool.

United har været voldsomt ramt af skader i denne sæson, men nu begynder det så småt at lysne for Louis van Gaal. Hollænderen har haft svært ved at spille et hold sammen, da der konstant er væltet nye skader ind. Men nu begynder han at få flere spillere at vælge imellem.

Til morgendagens brag mod Liverpool er der nemlig bare fire spillere ude med skader, efter Phil Jones og Rafael nu er meldt klar igen.

– Vi har fire spillere ude. Shaw, Smalling, Di Maria og Blind. Det er næsten for godt til at tro på, sagde van Gaal, inden han forklarede at han snart regner med at have Smalling og Di Maria tilbage.

Om Di Maria sagde van Gaal; – Jeg er ikke læge, men han er ikke klar til at spille i morgen.

Om Smalling sagde van Gaal; – Det er ikke en alvorlig skade, han var fornuftig og gik hurtigt ud. Jeg tror det vil tage et par uger før han er tilbage.

Forrige artikel

Scholes frygter Citys nye akademi

Næste artikel

Evans: Form kommer i anden række

ANNONCE