Skadesopdatering forud for Bournemouth-møde

Manchester United-manager, Ole Gunnar Solskjær, giver en skadesopdatering forud for lørdagens tidlige eftermiddagsmøde med Bournemouth på den engelske sydkyst.

Manchester United vandt som bekendt med 2-1 ude over Chelsea onsdag aften i Carabao Cuppen. Det var dog ikke alt, der var sukkersødt ved sejren på ‘Broen’. 

Til pressemødet forud for kampen mod Bournemouth på Vitality Stadium fortæller Ole Gunnar Solskjær, at Victor Lindelöf, Marcus Rashford og Harry Maguire alle pådrog sig småskader under kampen.

Den norske manager fortæller, at man lige nu afventer en vurdering fra klubbens lægestab, om hvorvidt de tre omtalte spillere vil være i stand til at spille lørdagens kamp i det sydengelske. 

– Det er for tidligt at sige noget. Forhåbentligt ser vi dem igen på banen i morgen, udtaler den 46-årige nordmand på pressemødet.

– De har fået noget behandling i går og en smule behandling i dag, så vi kan få dem igennem en let træningssession. Forhåbentligt bliver de klar til i morgen, men mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. 

Solskjær kan dog fortælle, at United med sikkerhed må se bort fra Axel Tuanzebe, Luke Shaw og Nemanja Matic, der alle er ude med skader. ‘De Røde Djævle’ må samtidig også undvære skadede Paul Pogba, Eric Bailly, Diogo Dalot og Timothy Fosu-Mensah.  

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Podcast: Formationsforvirring og Bournemouth-optakt

Næste artikel

Solskjær roser midtbaneduo

ANNONCE