Skadesopdatering: Pogba kan være ude til nytår – Cavani under behandling

Midt i landsholdspausen bringer vi her en skadesopdatering på to af Manchester Uniteds mest profilerede spillere.

Paul Pogba forlod i starten af ugen Frankrigs landsholdstrup med det, der ligner en lårskade. 

Det viser sig nu, at denne skade kan holde franskmanden uden for kridtstregerne helt indtil nytår.

Sky Sports skrev tirsdag, at det er op til Uniteds lægestab af afgøre omfanget af skaden, men at der i første omgang ikke er positive meldinger i håbet om et tidligt comeback.

Cavani modtager behandling

Uniteds 34-årige sydamerikanske angriber, Edinson Cavani, var ikke med, da “De Røde Djævle” tabte med 2-0 til Manchester City inden landskampspausen.

Nu viser det sig, at uruguyaneren døjer med en seneskade. “El Matador” har selv været ude at fortælle, at han har besluttet sig for at modtage behandling for problemet, der har irriteret ham længe.

– Det er en svær skade, og jeg har besluttet mig for at modtage behandling, så det ikke bliver værre. Jeg håber på at komme mig hurtigst muligt, så jeg er klar for holdet og mit landshold, siger Cavani.

Det var de samme sene-problemer, som holdt Cavani ude tidligere på sæsonen, og problemerne skulle angiveligt være dukket op igen efter 3-0-sejren over Tottenham i slutningen af oktober.

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Redaktørens klumme: Uniteds “ledelse” udmærker sig atter ved et larmende fravær

Næste artikel

Det tætpakkede 2022/2023-program er offentliggjort: Tidlig start og pause midt på sæsonen

ANNONCE