Det har været svært for Manchester United at opfylde Jose Mourinhos ønske om at få en ny midterforsvarer ind denne sommer.
Rygterne har således svirret om både Harry Maguire, Toby Alderweireld og senest Jerome Boating, men på sommerens sidste transferdag er det stadig status quo.
Men måske missionen alligevel kan lykkes i 11. time. Således melder Sky Sports torsdag middag, at United har sendt et bud afsted efter Atletico Madrids stærke forsvarsgeneral Diego Godin.
Uruguayaneren, som har været med til tre VM-slutrunder og fire Copa Americas, har spillet i Madrid-klubben siden 2010, hvor han kom til fra Villareal.
OldTrafford.dk holder tæt øje med udviklingen i løbet af eftermiddagen. Transfervinduet lukker officielt klokken 18 dansk tid.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her