Smalling kan blive klar

Manchester United frygtede en ny alvorlig skade, da Chris Smalling i onsdags måtte udgå fra Englands landskamp mod Holland. Men Sir Alex Ferguson…

Manchester United frygtede en ny alvorlig skade, da Chris Smalling i onsdags måtte udgå fra Englands landskamp mod Holland.

Men Sir Alex Ferguson beroligede fansene, da han på fredagens pressemøde fortalte at der nu er chance for at Chris Smalling kan blive klar til søndagens kamp mod Tottenham.

“Der var ingen hjernerystelse, men han fik et ret slemt sår,” sagde Ferguson, som vil se Smalling an ved lørdagens træning.

Mens Smalling fortsat er tvivlsom, så ventes Wayne Rooney tilbage i startopstillingen.

“Rooney er frisk og har trænet hele ugen, men Tom Cleverley og Antonio Valencia er fortsat ude.”

I denne uge vendte Michael Owen også tilbage i træning, hvilket glædede den skotske manager.

“Jeg håber han vil få lidt mere held med sig. Det har han ikke haft særlig meget af. Jeg håber han er tilbage for resten af sæsonen, hvilket vil gavne os.”

Forrige artikel

Kuszczak: Fejl er åbenbart okay

Næste artikel

Optakt: Tottenham - Manchester United

ANNONCE