Tottenham har i mange sæsoner lagt og spøget i den øverste halvdel af tabellen, men sjældent har de været så godt med i toppen, som de er i indeværende sæson. De ligger solidt på tredjepladsen i ingenmandsland med syv point ned til Arsenal og ti point op til City.
Arsenal vendte 2-0 til 5-2 i sidste weekend mod Tottenham, og det var en kamp der tydeligt viste svaghedstegn specielt på backerne. Ashley Young og Nani skal bruge deres speed til at presse dem over kanterne, hvis United skal have noget med hjem.
Spurs er et middelmådigt udebanehold, men et rigtig stærkt hjemmehold. På White Hart Lane har de kun tabt en og spillet to lige ud af 13 kampe. Det er dog længe siden, de er trukket sig sejrrigt ud af en kamp mod United på hjemmebane. Det skete sidst for over 10 år siden, da Les Ferdinand bl.a. sikrede en 3-1-sejr i 2001.
Manchester United mangler Darren Fletcher, Nemanja Vidic, Anders Lindegaard, Michael Owen, Tom Cleverley, Antonio Valencia og formentlig også Anderson og Chris Smalling.
Tottenham må muligvis undvære Rafael van der Vaart, Kyle Walker og Gareth Bale, mens Tom Huddlestone, Jermaine Jenas, William Gallas og Darren Bentley alle er ude. Scott Parker sidder ude med karantæne.
Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United var en smule heldige mod Norwich. Mod Tottenham kræver det en bedre indsats. Jeg tror på en smal United-sejr igen. 1-2.
Mulig startopstilling
De Gea
Jones – Ferdinand – Evans – Evra
Nani – Scholes – Carrick – Young
Rooney – Welbeck
Seneste kampe
Indbyrdes
22/08-2011 United 3 – 0 Tottenham (PL)
16/01-2011 Tottenham 0 – 0 United (PL)
30/10-2010 United 2 – 0 Tottenham (PL)
24/04-2010 United 3 – 1 Tottenham (PL)
01/12-2009 United 2 – 0 Tottenham (CC)
Manchester United
26/02-2012 Norwich 1 – 2 United (PL)
23/02-2012 United 1 – 2 Ajax (EL)
16/02-2012 Ajax 0 – 2 United (EL)
11/02-2012 United 2 – 1 Liverpool (PL)
05/02-2012 Chelsea 3 – 3 United (PL)
Tottenham
26/02-2012 Arsenal 5 – 2 Tottenham (PL)
19/02-2012 Stevenage 0 – 0 Tottenham (FAC)
11/02-2012 Tottenham 5 – 0 Newcastle (PL)
06/02-2012 Liverpool 0 – 0 Tottenham (PL)
31/01-2012 Tottenham 3 – 1 Wigan (PL)
Historie
Kampe: 175
United-sejre: 83
Spurs-sejre: 46
Uafgjorte: 46
Odds
Spurs: 2,85
Uafgjort: 3,30
United: 2,46
Tv
Søndag d. 4. marts kl. 17:10 på 6’eren
Rejs med Travel2Football og se Manchester Uniteds kampe live!