Manchester United tager i morgen imod Jürgen Klopps Liverpool i en kamp mellem rækkens nummer to og tre. Blot to point skiller de to bitre rivaler.
Holdenes placering gør, at Chris Smalling føler, at rivaliseringen er mere intens i denne sæson end tidligere år.
– Det er altid intenst, men jeg føler, der er meget mere på spil i år, og det giver kampen noget ekstra, siger Smalling til MUTV.
Manchester United har været stærke på Old Trafford under José Mourinho, og netop hjemmebanefordelen kan blive afgørende ifølge Uniteds midterforsvar.
– Vi så mod Chelsea, hvordan vores fans kan løfte os. I visse momenter i morgendagens kamp for vi brug for dem mere end nogensinde før. Jeg tror ikke, det er nogen, der er i tvivl om, hvor vigtig en sejr er.
Chris Smalling er fuldt bekendt med, at Liverpool har en meget velfungerende offensiv, men englænderen tror på, at United kan stoppe dem ligesom på Anfield i oktober.
Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den?