Smalling: Vi begik sløsede fejl

Den tidligere Manchester United-forsvarer var skuffet over romernes anden halvleg.

Efter de første 45 minutter så romerne ud til at have overtaget Old Trafford med deres 2-1-føring. 

Værterne svarede dog prompte igen efter pausen, der blev en sand nedslagtning af romerne.

Den tidligere Manchester United-forsvarer Chris Smalling var efter kampen skuffet over sit hold.

– Det er virkelig skuffende. Særligt at vi ikke formår at drage fordel af vores første halvleg. Anden halvleg var en ren skuffelse. Vi begår sløsede fejl ved målene. Fejl, der spolerede alt det gode arbejde i første halvleg, udtalte den engelske forsvarer til BT Sport.

De italienske gæster måtte udskifte hele tre spillere i første halvleg på grund af skader. Englænderen mener dog ikke, at det kan bruges som en undskyldning for deres horrible anden halvleg.

– Vi har i denne sæson haft en del skader. Men det er ikke en undskyldning for de mange mål, vi lukker ind. (Skaderne, red.) hjalp os dog ikke.

Chris Smalling begik selv straffesparket, der førte til 4-2-målet, på Edinson Cavani midtvejs i anden halvleg. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær: Rigtig god anden halvleg

Næste artikel

Engelske klubber boykotter sociale medier fra i dag

ANNONCE