Smalling: Vi har meget at lære

Chris Smalling var meget skuffet over Manchester Uniteds 2-1-nederlag til PSV Eindhoven. United manglede skarphed, vurderer forsvarsspilleren.

Manchester United led et skuffende 2-1-nederlag til PSV Eindhoven i den første kamp af Champions League-gruppespillet. Dagens anfører Chris Smalling mener, at United var uskarpe.

– Vi savnede skarpheden på den sidste tredjedel af banen. I første halvleg scorede de fra deres eneste chance, og de straffede os på kontra, siger Smalling ifølge BBC.

– Det var en meget skuffende aften. Vi har meget at lære, fastslog han.

Næste Champions League-opgave for Manchester United er en hjemmekamp mod Wolfsburg.

 

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

United smed føring og tabte mod PSV

Næste artikel

Shaw har brækket benet to steder

ANNONCE