Spørger man de fleste mennesker, har 2020 budt på flere nedture end opture. I Manchester United-øjne har det igangværende kalenderår dog budt på gode minder, hvis det står til Solskjær.
– Året har været positivt, hvis man ser på det resultatmæssigt. Det er en gruppe (United-spillerne, red.), som er fysisk og mentalt klar til at bevæge sig opad i tabellen, fortæller Uniteds norske manager til Amazon efter dagens 1-0-triumf over Wolves.
HAR DU HØRT VORES PODCAST NYTÅRSSPECIAL?
Ifølge Solskjær har United-spillerne udviklet sig i flere aspekter af spillet det seneste år. En af disse er evnen til at score sene mål.
– Det er en pointe, vi bragte op tidligere i sæsonen. Vi er nødt til at vinde flere point senere i kampen, og nu føler jeg, at spillerne er mentalt og fysisk mere robuste til at kunne gøre det, siger Solskjær.
United hev alle tre point hjem mod Wolves tirsdag med en sen, afrettet scoring af Marcus Rashford. Solskjær nikker genkendende til, at “De Røde Djævle” var en smule heldige i situationen.
– En smule heldigt, men det er hvad, der sker, når du putter et hold under pres, pointerer nordmanden.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.