Solskjær: Fans kommer til at forbedre præstationerne

Ole Gunnar Solskjær mener, at Manchester Uniteds præstationer vil blive forbedret nu, hvor tilskuere igen lukkes ind på udvalgte engelske stadions.

Der er ingen tvivl om, at weekendens derby-fuser savnede atmosfære og larm, som kunne rive spillerne ud af den taktiske affære, som endte med at udspille sig på Old Trafford. Og Ole Gunnar Solskjær mener da også, at hans holds præstationer vil blive taget et niveau op, som flere og flere tilskuere bliver lukket ind på de engelske stadions.

– Jeg tror ikke, der er særligt mange, som nyder at se fodbold uden fans. Jo hurtigere vi får tilskuerne igen, jo bedre bliver fodbolden, siger Ole Gunnar Solskjær til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

20/21-sæsonen har generelt været en svær sæson at gøre sig klog på, hvilket manglen på fans i særdeleshed er skyld i, idet ingen hold har kunne drage fordel af at spille på hjemmebane. Derfor ser Solskjær naturligvis også frem til at få stemningen tilbage på Old Trafford.

– Om vi er hjemme eller ude betyder egentlig ikke noget. Vi kommer til at kigge tilbage på statistikkerne, og næsten ingen af hjemmeholdene vil have de bedste resultater, udtaler Solskjær og tilføjer:

– Når vi får fans ind igen, vil vi kunne drage fordel af dem. Den ekstra passion og ekstra energi fra dem vil helt sikkert gøre en forskel.

Solskjær og co. har med kun en enkelt sejr og en uafgjort kun hentet fire point på hjemmebane i år og kunne altså godt bruge det ekstra løft, som de tilbagevendende fans ville give.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

15. december: 8-2-nedslagningen af Arsenal

Næste artikel

Transferrygte: Leeds interesserede i Daniel James

ANNONCE