Solskjær: Hele holdet var fremragende

United-træneren var naturligvis yderst tilfreds med den præstation, holdet leverede her til aften i første opgør af Europa League-ottendedelsfinalerne mod LASK Linz.

United vandt med hele 5-0 over den østrigske topklub, og ifølge Solskjær var det ikke bare en professionel sejr. Det var et udtryk for noget mere. 

– Man kan sige, at det var en professionel [sejr, red.], men det var også et rigtig godt stykke arbejde. Det var ikke bare at være professionelle og effektive nok. Der var kvalitetsfodbold og kvalitetsafslutninger, noget fantastisk opspil og nogle fantastiske afleveringer, løb og bevægelser, fortæller Solskjær. 

– Jeg tror, vi fik mere eller mindre, hvad vi bad om fra drengene. Alle 90 minutter fra hele holdet var fremragende. 

United-træneren var også ganske imponeret over alle de fem scoringer, som ‘De Røde Djævle’ blev noteret for her til aften. 

– Du kan se på dem alle og sige, de er høj kvalitet. Den første fra Odion [Ighalo, red.] havde nogle flotte berøringer, og det var godt at se Dan [James, red.] tilbage i form og med selvtillid. Sikke en aflevering [fra Fred, red.], og Juan [Mata, red.] er helt rolig.

– Så har du Mason, det er bare, hvad han gør, ren og skær kvalitet. Målmanden gav ham ikke meget at sigte efter, så han måtte igennem begge stolper. Og jeg er meget glad for Andy [Pereira, red.], der lukker det hele. Hvert et mål var høj kvalitet, og vi skulle have haft flere, afslutter Solskjær. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Mata roser Fred og Fernandes i "svær kamp"

Næste artikel

Premier League fortsætter ufortrødent trods Coronavirus

ANNONCE