Premier League fortsætter ufortrødent trods Coronavirus

Kampprogrammet for den kommende weekend i Premier League fortsætter som planlagt trods den verdensomspændende Corona-pandemi – det bekræfter Premier League på deres officielle hjemmeside her til aften.

Mens Danmark, Italien, Norge og en række andre lande er gået i nødberedskab og har lukket store dele af det offentlige system ned, så vurderer man i England ikke, at det vil have den store effekt at nedlægge restriktioner mod, at folk forsamles i større mængder. Sådan lød meldingen her til aften fra landets premierminister, Boris Johnson, og som følge heraf meldte Premier League efterfølgende ud på deres hjemmeside, at kampprogrammet for weekendens kommende runde vil blive afviklet som planlagt. 

Manchester United spillede tidligere på aftenen for tomme tribuner på Stadion der Stadt Linz i Østrig og det er tvivlsomt om returopgøret overhovedet vil blive afviklet. I flere europæiske lande har man taget konsekvensen af den eksponentielle stigning af smittespredningen og har erklæret undtagelsestilstand med lukninger af skoler, institutioner, arbejdspladser og offentlige arrangementer.

I England håndterer man dog situationen en anelse anderledes og i weekenden kan Bruno Fernandes og co. således se frem til atter at kunne spille for fulde tribuner, når man besøger Tottenham på deres stadion med plads til mere end 60.000 tilskuere. 

Den britiske regering præsenterede her til aften en plan for landets håndtering af Covid-19 viruset, som indebar, at man ville vente med at tage mere drastiske midler, såsom lukning af arrangementer, i brug til man nærmede sig et peak på spredningen af viruset, da man vurderer virkningen ved et sådan tiltag som værende mere effektfuldt længere henne i processen. 

Hvor længe Premier League vil fortsætte er således uvist, men indtil videre ruller bolden i hvert fald fortsat i den kommende weekend – og for fulde huse.  

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Køb din trøje hos Unisport, så støtter du OldTrafford.dk. Handler du hos Unisport.dk gennem linket, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
0
Shares
Forrige artikel

Solskjær: Hele holdet var fremragende

Næste artikel

Premier League holder krisemøde fredag

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share