Mata roser Fred og Fernandes i “svær kamp”

Juan Mata scorede det tredje mål i Uniteds 5-0-sejr og gav efter kampen et par reaktioner på, hvordan han syntes, kampen gik.

Manchester United spillede endnu en overbevisende kamp i den flotte stime, de har gang i, hvor Juan Mata var stolt af at kunne score det tredje mål ud af de fem, der blev scoret i dag, men den store nyhed var selvfølgelig, at kampen blev spillet uden tilskuere, og det syntes Mata var en spule underligt.

– Jeg kan ikke huske, at jeg har prøvet at spille uden tilskuere. Det føles underligt, lidt ligesom træning. Vi gjorde, som vi havde forventet på forhånd, og jeg synes, vi klarede det fint, for det var en svær kamp. De er et hold, der presser højt, og vores afleveringsspil sad ikke i skabet i dag, men alligevel fik vi scoret fem mål, siger Mata.

Juan Mata fik også scoret et mål og fik opretholdt sit fine samarbejde med Bruno Fernandes, og målet tilskriver han Fred, samtidig med at han skamroser Bruno Fernandes og deres ens spilforståelse.

– Det (målet, red.) kom fra en fantastisk bold fra Fred. Fantastisk, at han så mig igennem alle spillerne, pinpoint og flot overblik, og så skulle jeg bare afslutte, siger han om Fred, og fortsætter om Bruno Fernandes:

– Jeg tror, at vi forstår fodbold på helt samme måde. Vi kan godt lide at spille på samme måde og at spille sammen. Det er fantastisk at have ham i klubben, og det samme kan siges om Odion Ighalo, som næsten scorer i hver kamp, han spiller, afslutter Mata.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

Total
0
Shares
Forrige artikel

Solskjær: Forvent Pogba til næste sæson

Næste artikel

Solskjær: Hele holdet var fremragende

Relaterede artikler
Total
0
Share