Solskjær indlemmet i trænerstaben

Solskjær indstillede meget pludseligt og overraskende sin aktive karriere i slutningen af august, efter at den knæskade, som har holdt ham ude i flere år…

Solskjær indstillede meget pludseligt og overraskende sin aktive karriere i slutningen af august, efter at den knæskade, som har holdt ham ude i flere år, brød op under træningen.

Den 34-årige nordmand har flere gange under sit lange skadesforløb – inden det vellykkede comeback i sidste sæson – luftet tanken om at blive træner, og det var således meningen, at han skulle inkluderes i Uniteds trænerkorps efter indeværende sæson.

Men den indlemmelse er nu blevet fremskyndet, nu da støvlerne allerede er blevet lagt på hylden.

Ukendt rolle
Solskjærs trænerrolle er dog endnu ikke helt defineret, men indtil videre er det meningen, at han skal arbejde tæt sammen med Brøndbys tidligere træner, udviklingstræner René Meulensteen, med fokus på angriberne både på junior- og seniorplan.

For at blive indviet i sit fremtidige hverv er Solskjær draget med hele United-truppen til Lissabon.

“Dette er en ideel tur for Ole til at komme med holdet og blive involveret i trænersiden af fodbolden,” fortæller Ferguson til ManUtd.com.

Imponerende 126 mål, hvoraf det ene står som noget helt specielt (læs: CL-finale 1999), i 366 optrædener blev det til for Solskjær, der kom til United i 1996 fra norske Molde.

Forrige artikel

Ronaldo tilbage i Sporting

Næste artikel

Queiroz maner afgangsrygter i jorden

ANNONCE