Solskjær om Greenwood: Han er blevet en mand sammenlignet med for to år siden

Ole Gunnar Solskjær har set stor udvikling i det unge stjerneskud, siden han som 17 årig fik sin førsteholdsdebut.

Mason Greenwood sniger sig lige udenfor rampelyset, når der snakkes om holdets præstation tidligere i dag. Men englænderens præstation og generelle udvikling er ikke gået Ole Gunnar Solskjærs næse forbi.

– Masons udvikling har været fantastisk. Han er blevet en mand sammenlignet med for to år siden, udtaler Solskjær til MUTV efter dagens kamp.

Greenwood stod for djævlenes hurtige tilbagesvar, efter Leeds havde udlignet til 1-1, da han afsluttede kynisk på et flot opspil. Og lige præcis i den situation kunne man, ifølge Solskjær, se glimt af stortalentets udvikling.

– Måden han skød afsted ved det andet mål. Det er en mand, sammenlignet med den dreng, som blev en del af førsteholdet for to år siden. Jeg er henrykt over, hvad han har gjort i pre-season for at løfte hans form, udtaler Solskjær yderligere.

Med scoringen i dag er Greenwood nu den femte mest scorende teenager i Premier Leagues historie. 18 mål and counting.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær: Det er sådan, jeg vil se mit hold spille

Næste artikel

Bielsa: De var os overlegne

ANNONCE