Solskjær: Vi leder efter en eller to mand til januar

Ole Gunnar Solskjær bekræfter, at Manchester United leder efter og mangler to spillere, som de vil prøve at købe i vinterens transfervindue.

Manchester United hentede tre spillere i sommerens transfervindue i Daniel James, Aaron Wan-Bissaka og Harry Maguire, men ifølge chefen Solskjær har Manchester United ikke indstillet transferjagten.

– Vi leder efter en eller to signings. Vi har sagt, at vi mangler en spiller eller to, og hvis de rigtige spillere er tilgængelige i januar, vil vi gå efter dem. Hvis ikke, ved jeg, at de nuværende spillere vil give alt, siger Ole Gunnar Solskjær.

– Januar(-vinduet, red.) er et svært transfervindue. Hvis spillerne er tilgængelige til den rigtige pris, er jeg sikker på, vi vil købe dem. For pengene er der, og vi var tæt på nogle spillere i sommers, men det nytter ikke noget, hvis ikke det er de rigtige spillere.

Ole Gunnar Solskjær viste den røde tråd i transfervinduet ved køb af unge britiske spillere, men løfter nu sløret for, at indkøb af erfarne spillere kan være en fordel – både for klubben, men også for de unge spillere i truppen.

– Vi planlægger og vi holder øje med vores transfermål. Der kan være nogle erfarne spillere, som kan komme ind og hjælpe de unge spillere, og det kan uden tvivl være pengene værd.

En af de erfarne spillere, som har været rygtet til United i de seneste uger – og også i sommers – er Juventus’ kroatiske angriber, Mario Mandzukic, som muligvis kunne være en af de erfarne spillere, Solskjær leder efter.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær bekræfter: De Gea og Pogba bliver ikke klar til Liverpool-opgør

Næste artikel

United forlænger med Brandon Williams

ANNONCE