Solskjær har haft problemer de seneste uger med flere skader på angriberposten – heriblandt Martial, Rashford og kortvarigt Greenwood – hvilket har fået offensiven til at se noget tynd ud.
Sanchez og Lukaku er som bekendt begge taget til Inter henover sommeren, uden man har formået at hente erstatninger ind til klubben. Men United-træneren er bevidst omkring problemet og agter også at gøre noget ved det.
– Vi kigger efter kreativitet og mål, men de skal være den helt rette. Der var angribere tilgængelige (i sommertransfervinduet, red.), men ikke dem, vi ønskede. Vi kunne ikke få ham, vi ville have, fortæller Solskjær.
– Det giver ikke mening at få spillere ind, som man ikke er 100% sikre på. Når du får spillere ind, har du brug for de rette, der bliver i klubben i en lang periode. Det er den langsigtede strategi, vi skal følge.
Selvom der er pres på Solskjær på grund af svingende resultater, er det vigtigt at understrege, at klubben kommer først og at han tror på sig selv og projektet.
– Jeg tvivler ikke på mig selv. Hvis jeg tvivlede på mig selv, så ville resten af verden også gøre det. Vi har massere af samtaler i klubben og tror på det, vi har gang i.
– Jeg kan ikke tænke “jeg mangler en ny spiller”, fordi mit job er i fare. Nej, det handler om klubben, afslutter Solskjær.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.