Spaniere hylder de Gea

Juan Mata og Ander Herrera lovpriser deres landsmand efter Stoke-kampen.

David de Gea er her der og alle vegne i øjeblikket. Gårsdagens fantomredninger i slutningen af 2-1-sejren over Stoke var ingen undtagelse. 

Det får nu Juan Mata og Ander Herrera til at hylde deres landsmand, som har været en af Manchester Uniteds bedste i denne sæson. 

– Som altid træder store målmænd til, når der er brug for dem, og deres hold mangler dem. Det gør David i hver kamp, siger Mata til MUTV. 

– Jeg synes, vi har en af verdens bedste målmænd, samstemmer Herrera, der skiftede fra Athlétic Club til Old Trafford i sommer. 

24-årige de Gea har kontrakt med United frem til 2016. 

Gårsdagens sejr betyder, at United har maksimumpoint for de sidste fire kampe. Næste opgave er på mandag ude mod Southampton. 

Forrige artikel

Meulensteen: Kampen om mesterskabet er ikke afgjort

Næste artikel

LvG: Wilson skal gøre som til træning

ANNONCE