Spillerkarakterer: Tunge United-spillere på en trist eftermiddag

Der var ikke meget sjovt at tage med hjem fra Bournemouth, hvor United tabte lørdag eftermiddag.

På OldTrafford.dk giver vi i denne sæson spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – Dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – Dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner 

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David de Gea – 5
Kan ikke rigtigt gøre noget på målet og er ellers sikker i sine aktioner. Kommer på mellemhånd ved en situation i anden halvleg, der kunne have kostet et mål. Laver en signaturredning med et kvarter igen, der kunne have dræbt kampen.

Aaron Wan-Bissaka – 4
Ser meget skidt ud på målet, hvor han dog også lige pludselig befinder sig på en uvant position i midterforsvaret. Men som altid er der store dele af kampen lukket af i hans side af forsvaret.

Harry Maguire – 5
Er fejlplaceret ved målet men har ellers meget godt styr på det. 

Victor Lindelöf – 5
Vinder en god del bolde, og han er også god til at løbe bolden op i mellem kæderne. Særligt i de sidste ti minutter.

Ashley Young – 4
Anføren bliver et par gange løbet over ende af sin direkte modstander og begår et klodset frispark i anden halvleg, der gav en farlig situation.

Fred – 3
Efter et par opløftende kampe var det nu igen, som vi kender brasilianeren. Han blev spillet uden om som en lygtepæl og smed bolde væk.

Scott McTominay – 4
Fik ikke sat sig igennem på midtbanen, som vi har set flere gange denne sæson, og han smed også flere bolde væk, end vi tidligere har set.

Andreas Pereira – 3
Havde et godt spark på mål i anden halvleg, men ellers var det ikke godt fra brasilianeren i dag. 

Rashford – 4
Har haft et par virkelig flotte uger, men det tog han ikke med ind til kampen i dag. Havde én rigtig flot aktion i første halvleg, hvor han tæmmer bolden flot og truer Bournemouth-forsvaret, men falrigere bliver det ikke.

Anthony Martial – 3
En meget usynlig indsats af franskmanden, og det er måske et meget godt billede på, hvorfor United ikke får skabt noget. Han er vigtig og SKAL præstere bedre.

Daniel James – 4
Starter som lyn og torden men falder helt ud af kampen efter en halv times tid. Desværre. Det var ellers lovende i starten, men tunge ben tyngede ham til sidst.

Jesse Lingard – 4
Kommer ind og får sat lidt bevægelse i tingene, men det indledende friske pust, han gav, døde hurtigt ud.

Brandon Williams og Mason Greenwood er uden for bedømmelse.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Gammel United-mand sikrede Bournemouth sejren

Næste artikel

Maguire: Forfærdeligt tidspunkt at lukke et mål ind på

ANNONCE