Den unge skotte, der for få år siden blev spået en stor fremtid blandt Uniteds stjerner, var godt på vej ind i førsteholdsvarmen, da en argentiner i sommeren 2001 kom i vejen.
Stewart er således ikke i tvivl om, at chancen for, at han den dag i dag skulle løbe rundt i Hearts, havde været væsentlig mindre, hvis ikke Sir Alex Ferguson havde spenderet 28 mio. pund på den ombejlede Lazio-spiller, Juan Sebastien Verón.
“Stort set den samme dag bossen sagde til mig, at købet ikke ville have nogen indflydelse på fremtid, fik det det. Før Veron kom, kæmpede jeg for at overhale Nicky Butt i rangordenen, efter hans ankomst, trænede jeg med reserverne.”
“Det var dér tidspunktet, hvor jeg begyndte at indse, at jeg nok ikke ville slå igennem, indtræf. Veron havde ikke den bedste sæson, men Ferguson kunne alligevel ikke droppe ham grundet de mange penge, han havde givet for ham. Og han ville aldrig drømme om at droppe Paul Scholes eller Roy Keane,” siger Stewart til Sunday Mail.
Stewart har, når lejeaftalen med Hearts udløber til sommer, endnu et år tilbage af karrieren på “Drømmenes Teater” ifølge sin kontrakt. Men han erkender over for avisen, at det bliver umuligt at gøre noget som helst væsen af sig i Manchester Uniteds trikot.