Støtte til SU fra AFC Wimbledon og Celtic

Fortørnede Manchester United-fans er i øjeblikket delt i to lejre, dem der går ind for dannelsen af en ny fodboldklub og dem som vil fortsætte i…

Fortørnede Manchester United-fans er i øjeblikket delt i to lejre, dem der går ind for dannelsen af en ny fodboldklub og dem som vil fortsætte i Manchester United, men fortsætte kampen mod Malcolm Glazer.

I London måtte Wimbledons supportere tage den konsekvens, at de dannede deres egen fodboldklub. Wimbledon blev nemlig købt af to rigmænd, som efter en plan om at flytte klubben til Dublin gik i spåner, flyttede den flere kilometer væk til Milton Keynes og omdøbte holdet til MK Dons.
Dermed stod Wimbledons fans tilbage med ingen klub. Nogen droppede helt fodbolden, mens andre dannede en supporterforening og startede deres helt egen klub, AFC Wimbledon. En klub som nu bliver styret udelukkende af fans og er respekeret i det meste af fodboldverdenen.

Supporterforeningen bag klubben sendte forleden deres støtte til Shareholders United:

“Wimbledon Independent Supporters Association (WISA) har tilbudt deres fulde støtte til IMUSA, Shareholders United og Not 4 sale-koalitionen i deres kamp for at sikre deres fodboldklub fra Malcolm Glazer,” siger de i en pressemeddelse.

WISAs formand Simon Wheeler udtaler:
“Wimbledon-supporterne er allerede blevet ofre for den grådige fodboldverden. Vores klub blev købt af to norske millionærer, som lovede os at finde os en ny placering i sydvest London, men istedet flyttede klubben til Milton Keynes.
Istedet for at støtte interesserne for de fans, som har fulgt klubben i flere årtier, gav FAs kommision klubben lov til at fortsætte franchiset.
Vi er dybt bekymret overfor at endnu et skrækkeligt tilfælde er ved at blive sat i engelsk fodbold.”

WISA har desuden tilbudt al hjælp til Uniteds supporter-organisationer i kampen mod Glazer.

Celtic giver sin støtte

Det var to af Celtics storaktionærer som solgte deres aktier til Malcolm Glazer, da han i sidste uge begyndte sit overfald på Manchester United.
Og i den skotske klub deler supporterne tydeligvis ikke samme grådighed, som deres ejere tydeligvis gjorde, da de valgte pengene frem for at redde Verdens største fodboldklub.

“På vegne af Celtic Supporters Association vil vi gerne ønske jer heldo gl ykke. Vi håber jeres kampagne imod Glazers opkøb er en succes.
Som supportere er vi klar over hvad klubben betyder ikke kun kun for jer som fans, men for hele byen Manchester.
I moderne fodbold kender vi til vigtigheden af økonomi og accepterer behovet for aktieselskaber og investorer, men man må aldrig glemme at livsblodet i enhver klub er græsrods supporterne.
Mens nogle investerer for det finansielle afkast, så investerer vi, supportere, vores hjerte, sjæl og passion og er aldrig tøvende, når klubben har brug for hjælp” lyder det i pressemeddelsen fra Tommy Dornan i Celtics supporterklub.

Previous Article

The Treble er ikke nok!

Next Article

Opdatering på armbåndene

ANNONCE