I mangel af midtbanespillere i sædvanlig United-klasse, trådte Scholes i den sidste tid inden skaden for alvor i karakter på United-midtbanen, hvor han både udfyldte den vante offensive og den uvante defensive plads.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Men lynet slog ned netop som Scholes var i sin bedste form. Synsforstyrrelser mørklagde resten af sæsonen for Uniteds rutinerede bindeled. Comebacket i sæsonenes sidste halvleg indikerer dog, at den tidligere engelske landsholdsspiller er ved at komme sig, og det er med en spændt og forventningsfuld manager som tilskuer.
“Vi er fuldkommen sikre på, at han vil være tilbage i topform i næste sæson. Paul Scholes er en sensationel spiller, en af de bedste denne klub nogensinde har rådet over,” skriver Fergie i sin klumme i det officielle klubmagasin.