Stortalenter forlænger med United

United har i dag lavet aftaler med tre af klubbens unge lovende talenter.

United offentliggjorde for få uger siden en liste med den kommende sæsons u18-spillere. Her manglede tre navne, som ellers allerede sidste sæson var fast inventar på holdet, men grundet manglende aftaler var de ikke bundet endnu.

Det er nu sket, da klubben har skrevet kontrakt med Callum Gribbin, Ro-Shaun Williams og Zachary Dearnley. Dermed vil de tre gå ind og være en del af det mandskab Paul McGuinness har til rådighed på u18-niveau, ligesom de alle tre forventes at være en del med omkring u21-holdet i år.

Callum Gribbin regnes for at være et af klubbens største talenter, og var jagtet af blandt andet Liverpool, som tilbød den offensive midtbanespiller en større løn. Det endte dog med at 16-årige Gribbin blev og skrev i dag under på en 4-årig aftale. Det første år på scholarship, derefter tre år som professionel. Gribbin trænede i sommers med førsteholdstruppen.

Ro-Shaun Williams var fast makker med Axel Tuanzebe i forsvaret sidste sæson, og vil igen i år være at finde i det centrale forsvar. McGuinness har allerede udnævnt den hurtige stopper som anfører for den kommende sæson.

Zak Dearnley er en lille offensiv spiller, med god teknik, masser af fart og stærk i pasningerne og de små vævre driblinger. Han kan spille samtlige offensive positioner, og var ligeledes jagtet af flere andre klubber, inden han i dag skrev under med United.

Oplev Schweinsteiger, Schneiderlin, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Ramos og Real er blevet gode venner igen

Næste artikel

Mata vil score flere mål

ANNONCE