Ramos og Real er blevet gode venner igen

Efter et forsoningsmøde mellem Sergio Ramos og Real Madrid-ledelsen er parterne nu igen på god fod, og de er kommet nærmere en forlængelse af kontrakten.

Det ser endnu en gang ud til, at Manchester United er blevet brugt som en brik i et spil om en ny kontrakt. Sergio Ramos er ellers gennem flere uger blevet rygtet til klubben, men i stedet ser det ud til, at han forlænger med Real Madrid.

Det skriver avisen Marca, der mener at vide, hvad Ramos-lejren og Real-lejren talte om på et forsoningsmøde i Kina. Her var blandt andre Ramos’ agent og bror, René, til stede, ligesom klubpræsident Florentino Pérez var det. 

Parterne fik angiveligt talt tingene igennem og blev i store træk enige om vilkårene for at forlænge samarbejdet. Avisen skriver blandt andet, at Ramos er tættere på at forlænge end på at skifte til United. 

En ny kontrakt er langt fra endeligt på plads, men mødet var et vigtigt skridt mod at sikre anførerens fremtid i Real Madrid. 

Oplev Schweinsteiger, Schneiderlin, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

David Luiz vil have Di María til Paris

Næste artikel

Stortalenter forlænger med United

ANNONCE