Stortalentet overvejer Juventus-tilbud

Endnu en megatalent kan følge i Paul Pogbas fodspor og bytte Manchester United ud med Juventus.

19-årige Andreas Pereira kan være tabt for Manchester United til sommer. 

Den belgiskfødte brasilianers kontrakt udløber i juni, og nu indrømmer midtbanespilleren, at han overvejer et tilbud fra Juventus.

Det sker, efter han har haft flere samtaler med den tidligere United-spiller Paul Pogba, der selv tog turen fra Manchester til Torino tilbage i 2012. 

– Paul (Pogba, red.) har fortalt, at Torino er perfekt for mig.  Alle ved, at Juve er en stor klub. Jeg har talt med Pogba masser af gange, fordi vi er venner, siger Pereira til Tuttosport. 

Pereira blev hentet af United i PSV Eindhoven tilbage i 2011. 

Siden da er han blevet betragtet som et af de største talenter på reserveholdet. 

Han fik debut for førsteholdet i denne sæson i Capital One Cup-fadæsen ude mod MK Dons. Det er indtil videre hans første og eneste kamp under Louis van Gaal. 

– I øjeblikket er jeg på kontrakt i Manchester United. Min agent ser tilbuddene igennem, inklusive det fra Juventus, men det er ingen hemmelighed. Jeg har ikke besluttet mig endnu, jeg overvejer bare mine tilbud, siger Pereira.  

Forrige artikel

- Fansene spiller en vigtig rolle

Næste artikel

Scholes ny manager i Oldham?

ANNONCE