Supertalent trænede i dag med førsteholdet for første gang

På Manchester Uniteds U18-hold løber det 15-årige stortalent JJ Gabriel rundt og imponerer i denne sæson, og i dag trænede han med førsteholdet for første gang.

15-årige JJ Gabriel bliver af folk, med kendskab til Uniteds akademi, beskrevet som et supertalent. Det ses blandt andet ved, at han som 15-årig allerede spiller fast på U18-holdet.

Med syv mål og én assist i seks optrædener har han vist sig flot frem for Darren Fletchers U18-mandskab i denne sæson. Holdet ligger lige nu på 2. pladsen, á point med Manchester City, der dog har en kamp i hånden, i U18-Premier League North.

I dag trænede Gabriel med førsteholdet for første gang – som blot 15-årig. Han deltog i en 11 mod 11 kamp under dagens træning. Det er planen at bringe den 15-årige ind i førsteholdets træninger, som næste step i hans udvikling. Det melder troværdige Simon Stone fra BBC

Hvem er JJ Gabriel

JJ Gabriel er primært kantspiller, men er af Darren Fletcher også blevet brugt som 9’er. Begge steder på banen har han været garant for mål og kreativitet. Han er en spiller med en overlegen teknik, kombineret med en balance, der får hans driblinger til at se ubesværede ud.

For nylig dukkede der en video op, der viser ham spille med en tennisbold – en video, der er gået viralt på X. Se klippet her

Et andet tegn på hans store talent er, hvor langt fodbolddirektør Jason Wilcox var villig til at gå for at beholde ham i sommers, hvor han ellers så ud til at forlade klubben. Det kan du læse mere om, her

Gabriel skrev sin første kontrakt med Nike som u-10 spiller og forlængede sin aftale i meget lukrativ stil tilbage i foråret som 14-årig. Den skulle angiveligt være en af de mest lukrative aftaler, som Nike har lavet med en atlet på den alder. Ifølge CentreDevils

Om en førsteholdsdebut er lige på trapperne, eller om vi må væbne os med tålmodighed for at se stortalentet på Old Trafford, må tiden vise.

Skriv et svar
Forrige artikel

Jagten på nummer 255: Jimmy Rimmer, nummer 77, 1965-1974

ANNONCE