Talent melder fra til landshold – vil fokusere på klubben

Irakiske Zidane Iqbal har meldt fra til sit lands kommende kampe, da han blive i England for at komme tættere på startopstillingen.

Den irakiske landsholdsdirektør, Madhi Karim, har meddelt, at hverken Zidane Iqbal eller Ali Al Hammadi er en del af landsholdet i disse dage, da de begge ønsker at fokusere på deres klub.

Iqbal har valgt at blive i Manchester United, mens mange af holdkammeraterne er taget på landsholdstjeneste som f.eks. Harry Maguire og Luke Shaw, der begge er udtaget for England. Med de mange spillere afsted, får de tilbageværende spillere mulighed for at imponere Erik ten Hag, og den chance har Iqbal nu valgt at tage.

Den 19-årige spiller gjorde en god figur på Manchester Uniteds tur til Thailand og Australien, men har været langt fra spilletid for førsteholdet i de gældende kampe i denne sæson.

Zidane Iqbal har spillet en officiel kamp for Manchester United, da han kom ind mod  Young Boys i sidste års Champions League.

Forrige artikel

Ornstein: Ten Hag øjner januarindkøb

Næste artikel

Overblik: United-spillere udtaget til landsholdstjeneste

ANNONCE