Ten Hag: Sagen er lukket

Erik ten Hag måtte gentage sig selv på spørgsmål om Marcus Rashford og disciplinen i truppen.

Det var uundgåeligt, at Erik ten Hag kunne slippe for spørgsmål vedrørende Marcus Rashford, der i den grad har trukket overskrifter og skabt debat blandt eksperter og fans i de sidste par dage.

De fremmødte journalister fik ikke mange ord med sig om sagen.

– Han har taget ansvar og resten er en intern sag. Sagen er lukket, sagde Ten Hag på spørgsmålet omkring situationen.

Derpå blev manageren spurgt ind til, hvordan reaktionen havde været på sagen på træningsbanen.

– Som jeg sagde; sagen er lukket, gentog Ten Hag.

Journalisterne gav dog ikke op for at få lidt flere ord på sagen. Derfor spurgte de ind til, hvad sagen siger om den respekt Ten Hag har fra spillerne, nu hvor han igen skal håndtere en sag internt.

– Det har ikke noget med det at gøre. Som jeg siger; lad os fokuserer på kampen, lad os komme videre. Jeg synes, det budskab er klart. Vi skal fokuserer på at vinde fodboldkampe, sagde Ten Hag, der også blev spurgt ind til om han pålagde den rigtige disciplin i forhold til at vinde fodboldkampe:
– I fodbold har du brug for disciplin på banen, men også udenfor banen, fordi der er en sammenhæng mellem de to ting. Alle spillere ved det, alle professionelle ved det og ved hvad der kræves, sagde Ten Hag.

Manchester United møder torsdag kl. 21.15 dansk tid Wolverhampton på udebane.

 

Forrige artikel

Ten Hag bekræfter: Onana er tilbage

Næste artikel

Talenterne sætter Liverpool til vægs og fortsætter vild stime

ANNONCE