Ifølge troværdige David Ornstein og Laurie Whitwell fra The Athletic, hyrer United Kyle Macauley. Han har tidligere arbejdet hos Brighton, Chelsea og West Ham. Han tiltræder nu i en rolle som head of senior scouting, som vil rapportere til Christopher Vivell, der er director of recruitment hos United.
🚨 EXCL: Man Utd strengthen recruitment operation by appointing Kyle Macaulay as head of senior scouting. 39yo joins #MUFC after spells at West Ham, Chelsea & Brighton. Well-regarded Scot will report to Christopher Vivell. W/ @lauriewhitwell @TheAthleticFC https://t.co/YOyRxPlnaz
— David Ornstein (@David_Ornstein) November 25, 2025
Macauley har et stærkt omdømme inden for fodboldverdenen. Han bliver den nyeste tilføjelse til klubbens rekrutteringshold, som har gennemgået en stor forvandling, siden Sir Jim Ratcliffe købte sig ind i klubben.
Klubben har kigget på en tilføjelse til rekrutteringsafdelingen siden juli og er nu lykkedes med den proces.
Kyle Macauley arbejdede sammen med Vivell i Chelsea fra 2022 til 2023, hvor Vivell var teknisk direktør, og Macauley var chefscout. De kommer til at arbejde sammen igen hos United, denne gang under ledelse af Jason Wilcox, der er fodbolddirektør i klubben.
Det har været en lang proces, men efter Macauleys afsked med West Ham i oktober, blev han den foretrukne løsning.
Hvem er Kyle Macauley
Macauley er en respekteret mand i fodboldverdenen, hvor han har været populær i sine tidligere klubber. Kombinationen af data og et stærkt netværk har været med til at styrke hans omdømme.
Han har igennem sin karriere haft et tæt samarbejde med Graham Potter. Det startede i Östersund tilbage i 2012, hvor han – sammen med Potter – var med til at føre klubben fra den fjerdebedste række til den bedste i svensk fodbold inklusiv en tur i Europa League.
Han tog skridtet videre til Swansea sammen med Potter i 2018, hvor han arbejdede som chefscout.
Her var de i et år, inden turen gik til Brighton i 2019 i en rolle som head of scouting. En rolle, han klarede med stor succes. I hans periode i klubben hentede Brighton spillere som Leandro Trossard, Moises Caicedo, Kaoru Mitoma og Marc Cucurella.
I 2022 gik turen til Chelsea. Han fortsatte i klubben, efter Potter blev fyret, som chefanalytiker under både Mauricio Pochettino og Enzo Maresca.
Macauley forlod Chelsea for at tage med Potter til West Ham i januar 2025, men forlod selv klubben i oktober efter Potters afskedigelse.
En vigtig detalje er, at både West Ham og Chelsea forsøgte at beholde ham, ifølge David Ornstein og Laurie Whitwell.




