The Athletic: United ophæver Sir Alex Fergusons kontrakt

Sir Alex Ferguson har, siden han aftrådte som manager i 2013, været ambassadør for Manchester United. Men det er slut efter denne sæson, skriver The Athletic.

(Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images)

Selvom Sir Alex Ferguson ikke har været manager i Manchester United i over et årti, har han stadig udfyldt en rolle og været på lønningslisten i klubben siden 2013.

Den legendariske skotte, der i sine 26 år som manager vandt 38 trofæer, har siden 2013 været global ambassadør for klubben, hvilket har indbragt ham lige under 20 millioner danske kroner årligt. Han har samtidig siddet med i klubbens uofficielle fodboldbestyrelse.

Men efter denne sæson er det slut som ambassadør. Sir Jim Ratcliffe og den nye ledelse i Manchester United har, som led i deres forsøg på at nedbringe klubbens udgifter, valgt at ophæve kontrakten. Det skriver The Athletic.

I et personligt møde har Sir Jim Ratcliffe givet beskeden videre til 82-årige Sir Alex Ferguson. Ifølge The Athletics kilder skulle alt være foregået fredeligt og i en god tone.

Sir Alex Ferguson vil angiveligt forblive en del af den uofficielle fodboldbestyrelse – ulønnet. I den bestyrelse har tidligere CEO David Gill samt Michael Edelson også plads ved bordet. Sir Bobby Charlton sad også med inden sin død. Den konstruktion har dog ikke formel magt.

Manchester Uniteds mest succesfulde manager gennem tiden vil naturligvis også være mere end velkommen til klubbens kampe i fremtiden, skriver The Athletic.

1 kommentar
  1. Fint med nedskæringer og sparerunde, bare de giver mening og rammer rigtigt.

    Sir Alex er vores største manager nogensinde, en historisk og legendarisk figur i Englands største klub.

    At Sir Alex nu åbenbart skal spares væk er bare småligt af Sir Ratcliffe og Co i min optik, manden er 82 år og de ca 20 millioner i småpenge årligt burde være sikret resten af mandens liv.

    5 milliarder har EtH fået stillet tilrådighed på 2-3 sæsoner, det ene flop til 6-7-800 millioner efter det andet årligt i over et årti er hældt lige i lokummet, sidste nulbon var Antony som ikke engang er 20% max af købssummen værd i et salg nu.

    Det må bare være en ommer….tænk hvad Sir Alex har betydet for Uniteds brand og fanbase på verdensplan.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Medie: Veteranen skal løse Uniteds problem mod Brentford

Næste artikel

Jagten på nummer 252: Nobby Stiles, nummer 58, 1959-1971

ANNONCE