The Athletic: United viser interesse for Inter-målmand

Ifølge troværdige The Athletic er Inter-målmanden André Onana et emne i Manchester United. Også Chelsea skulle være interesseret.

Det er efterhånden ikke den store nyhed, at Manchester United er på udkig efter en ny målmand.

Fredag skriver det troværdige medie The Athletic, at de røde djævle overvejer Inters André Onana som en mulig løsning.

Der har de seneste måneder været en del opmærksomhed omkring målmandsposten på Old Trafford.

David de Geas kontrakt udløber til sommer, men ifølge flere troværdige kilder som Fabrizio Romano virker det uundgåeligt, at han forlænger sin aftale, hvor det forlyder, at der er allerede er en mundtlig aftale på plads.

Ifølge flere engelske medier ønsker Ten Hag sig en ny målmand, uanset om De Gea forbliver i klubben eller smutter. Hollænderen skulle angiveligt helst ønske sig, at den spanske målmand bliver og samtidig får kompetent konkurrence om pladsen som førstemålmand.

Det mener Uniteds scoutingfolk, at han kan få i 27-årige Onana, som Ten Hag tidligere har arbejdet med i Ajax, hvor den camerounske målmand nåede 214 kampe for førsteholdet.

United har ifølge The Athletic ikke foretaget sig noget konkret i forhold til Inter-målmanden, men overvejer i øjeblikket, om han er den rette mand til Ten Hags hold.

The Athletic skriver, at også Chelsea skulle være interesseret i målmanden, som Inter angiveligt forlanger op mod 610 millioner kroner for.

Onana kom til Inter sidste sommer fra Ajax på en fri transfer. Han kæmpede i indledningen af sæsonen med at komme på holdet, men blev i efteråret fast mand bag stængerne i Seria A. Han startede i målet i alle 13 kampe, som Inter spillede Champions League, hvor klubben nåede finalen.

Den camerounske landsholdsmålmand har kontrakt med Inter frem til sommeren 2027.

 

Forrige artikel

Sæsonens spiller: Fire medlemmer fra OldTrafford.dk giver flere forskellige bud

Næste artikel

Højlund har imponeret Eriksen: Har ikke banket på Ten Hags dør endnu

ANNONCE