Everton overvejer et bud på Chris Smalling. Den 28-årige englænder har kun 15 måneder tilbage af sin kontrakt i Manchester United og kan blive sorteper, hvis Jose Mourinho køber en ny forsvarsspiller til sommer.
Det skriver engelske The Mirror. Ifølge tabloidavisen havde Liverpool-klubben en scout på ham i Uniteds seneste kamp mod Brighton.
Det er langtfra første gang, at Chris Smalling rygtes væk fra klubben. I sommer var de fleste fodboldjournalister sikre på, at købet af Victor Lindelöf betød farvel til den tidligere Fulham-spiller.
Men Smalling blev og har indtil videre været med i 36 kampe for “de røde djævle” i sæsonen.
Han kom til Manchester United i år 2010.
Læs mere om:
Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford