Thiago på vej til Bayern

Flere spanske og engelske medier skriver her til morgen, at Thiago Alcantara skifter til FC Bayern.

Manchester United står til at blive tildelt en transfermæssig huskekage.

I hvert fald hvis man skal tro den spanske avis Marca, der torsdag morgen skriver, at FC Bayern har overhalet de engelske mestre inden om i jagten på Thiago Alcantara.

En historie, der har fundet vej til medier som Manchester Evening News og Setanta Sports.

Ifølge Marcas oplysninger kan den 22-årige spanier endda blive præsenteret som ny mand hos Champions League-mestrene allerede i dag.

Sker det, vil det være Pep Guardiolas anden bemærkelsesværdige signing, efter Bayern tidligere i år – efter spanierens ønske – hentede Mario Götze hos rivalerne fra Dortmund.

United er de seneste par måneder blevet sat i forbindelse med Thiago, og flere gange er det blevet skrevet, at de to parter kun var formaliteter fra at være enige.

Manchester United har indtil videre fået tilgang af Wilfried Zaha og Guillermo Varela.

Forrige artikel

Kom med på spillerflyet

Næste artikel

Moyes: Rooney er i kanon form

ANNONCE