Tidligere United-talent Joe Thompson er død

Det tidligere United-talent Joe Thompson er død efter længere tids kræftsygdom – kun 36 år gammel

Dagen efter en festlig United-dag er en tragisk nyhed landet.

Den tidligere Manchester United-spiller Joe Thompson er død – kun 36 år gammel.

Det oplyser Manchester United på sin hjemmeside.

Som blot 23-årig fik Thompson konstateret en sjælden form for kræft, som han oprindeligt fik kæmpet sig igennem.

Desværre viste kræftens grimme ansigt sig igen, hvorfor han i 2019 måtte stoppe karrieren, men det blev kunne værre. Og torsdag måtte Thompsons krop give op.

Joe Thompson spillede på ungdomsholdet med talenter som James Chester, Danny Drinkwater og Tom Cleverley, inden han som 16-årig forlod akademiet.

Det afholdt ham dog ikke fra at have en flot karriere i de lavere rækker hos Tranmere Rovers, Carlisle United, Southport og Bury.

Thompson efterlader sig to døtre – den ene afbilledet i artiklen – og sin kone, Chantelle.

Skriv et svar
Forrige artikel

Kort inden triumf: Forsvarsspillere måtte forlade stadion i pausen

Næste artikel

Læsernes karakterbog: Bruno og Maguire skiller sig ud

ANNONCE