Mauricio Pochettino og Erik Ten Hag

Times: Ten Hag og Pochettino er de varmeste træneremner

Det begynder at dufte af, at en af de to populære trænere sætter sig i sædet på Old Trafford til sommer. I hvert fald hvis man skal tro The Times.

Der tegner sig et billede af, at der er to frontløbere til jobbet som ny Manchester United-manager: Erik ten Hag og Mauricio Pochettino.

Det har flere medier skrevet, og det er også Paul Hirst fra The Times’ antagelse.

Ifølge The Times-journalisten, så er kriterierne for en ny United-manager en, der kan udfordre om titler, bringe unge spillere igennem og spille attraktivt fodbold. Og de bokse tikker Ten Hag og Pochettino begge af.

Paul Hirst har i forbindelse med Richard Arnolds begyndelse som United-CEO lavet en analyse af de vigtigste opgaver, der står først for, og her er manager-situationen naturligvis højt på to do-listen.

Journalisten tilføjer, at Richard Arnold ikke kommer til at sætte sig i motorrummet i udviklingen af fodbolddelen i klubben. Arnolds speciale er det kommercielle, så ifølge Paul Hirst kommer den nye CEO til at lade John Murtough og Darren Fletcher om at lede jagten på en ny manager.

 

Forrige artikel
Middlesbrough

Optakt: United kickstarter programmet mod Middlesbrough i FA Cuppen

Næste artikel

Rangnick: Lingard-leje påvirket af manglende enighed med bejlere og Greenwood-sag

ANNONCE