Det nordirske stortalent Jonny Evans får om en måneds tid fornøjelsen af, at have sin lillebror som holdkammerat.
Manchester United har nemlig netop meddelt Corry Evans, at der ligger en professionel kontrakt klar til ham, når han den 30. juli fylder 17 år.
Kontrakten til lillebror glæder Jonny Evans, som finder det fantastisk, hvis de to nogensinde skulle spille på Uniteds førstehold sammen.
“Det ville være fantastisk for familien, hvis det nogensinde skulle ske.
Men man ved selvfølgelig aldrig hvordan tingene kommer til at ske. Fodbold er hårdt og specielt svært at slå igennem i United,” udtaler Jonny til BBC.
19-årige Jonny Evans slog i sidste sæson igennem som lejesvend i Sunderland og på det nordirske landshold, men det er endnu uvist om han igen i år vil blive udlånt.
Med signeringen af hans lillebror, så kan man ikke lade være med at nævne Neville-brødrene, som var det seneste brødrepar der slog igennem.
“Jeg tror ikke vi er på det niveau endnu. Phil og Gary Neville har fået skabt sig nogle store karrierer.
Det ville være fedt, at blive sammenlignet med dem, men vi har meget arbejde at gøre,” siger Jonny.
Jonnys egne forhåbninger for den nye sæson vil være, at få så mange kampe for United som muligt.
“Mit mål er selvfølgelig at prøve at spille så mange kampe som muligt. Jeg ved ikke hvor mange kampe Sir Alex har tiltænkt mig.
Men ved aldrig med skader og den slags, så får jeg måske pludselig chancen og så er det op til at mig at tage imod den.”