Manchester United havde et nyt ansigt på bænken i søndagens Community Shield-finale.
Tony Strudwick startede i lørdags sit nye job som fitness-træner som afløser for Valter di Salvo, som i sidste måned forlod United til fordel for Real Madrid.
Strudwick kommer fra Blackburn og tager over, hvor Valter di Salvo var begyndt. Di Salvo stod højt i mange af spillernes øjne med hans nye træningsprogrammer, som Real Madrid nu får glæde af.
United og Blackburn forhandler fortsat om en kompensation for Strudwick.