Tre Manchester United-fans blev i dag tilkendt 3-årig karantæne fra fodbold af retten i Manchester.
De tre var alle tiltalt for de voldelige optøjer, da Manchester United i sidste uge fik besøg af AS Roma og de blev alle kendt skyldige.
De tre fans på henholdsvis 23, 34 og 45 år blev idømt bøder fra 110 til 170 pund samt den hårdeste straf for en fodboldfan tre års karantæne fra fodbold.
Den såkaldte “banning order” betyder at de i tre år ikke må besøge nogen britiske fodboldstadions samt forlade landet, mens visse fodboldkampe spilles.
De blev alle dømt for “mindre” forseelser såsom flaskekast. Til sammenligning kan det nævnes, at flere italienske fans i dagene efter kampen også kom i retten for lignende forseelser. Disse slap med mindre bøder og forståelse fra dommeren om, at det var straf nok at de missede kampen.
Du kan læse mere om dommene på Manchester Evening News.