Tre mand udtaget til U17-landsholdet

United har tre mand med på det engelske u17-landshold, der senere på måneden skal til Algarve Cup i Portugal.

Mason Greenwood, Ethan Laird og James Garner er udtaget til det engelske u17-landshold, der senere på måneden skal deltage i Algarve Cup i Portugal. De tre regnes for nogle af United største talenter i flere år, og har været med omkring ungdomslandsholdet i noget tid.

Alle tre har været profiler på det stærkt spillende u18-mandskab der pt fører tabellen, og er nogle af Kieran McKennas nøglespillere, på trods af deres unge alder. I Portugal kommer de op mod værtsnationen, Tyskland og Holland. Turneringen bruges som optakt til u17-EM der spilles i maj i England.

Mason Greenwood er måske det mest spændende navn af de tre, da han er en offensiv profil der kan det meste med bolden. Han er hurtig på fødderne, driblestærk, har øje for både at skabe chancer og selv være på rette sted i feltet. Han er den yngste af de tre, og faktisk fortsat så ung at han først til sommer kan komme på lærlinge-kontrakt i United.

Ethan Laird er back, og har gjort det fremragende i denne sæson på u18-mandskabet. Hans fart og styrke gør, at han er solid i defensive og altid går godt med i det offensive spil.

Jimmy Garner var anfører for u16-holdet sidste sæson, og er enormt arbejdssom. Han kan spille både i det centrale forsvar og som ankermand på den defensive midtbane, da han læser spillet godt, har en stor motor og er pasningssikker.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Revanche mod Huddersfield?

Næste artikel

Startopstillingen mod Huddersfield

ANNONCE