Trendy Ferguson er blevet hip

Selvom man har rundet de 65 år, så kan man stadig være med på moden og gå i de unge menneskers fodspor. Det må Sir Alex Ferguson være et bevis på. Han er…

Selvom man har rundet de 65 år, så kan man stadig være med på moden og gå i de unge menneskers fodspor.

Det må Sir Alex Ferguson være et bevis på. Han er nemlig gået med på moden og er blevet vild med sin iPod, som han fik af Uniteds sponsor Nike.

Han indrømmer, at selvom han nu er vild med den lille verdensberømte musikafspiller, så anede han intet om den, da han fik den.

Det var først, da hans 12-årige barnebarn, Jake, så den, at han fik øjnene op for den.

“Jake sagde, “Bedstefar! Det er en iPod!” som om det var den bedste opfindelse i hele verden,” røber Ferguson over for Metro.

Ferguson er dog ikke gået helt med på bølgen. Det er ikke Nelly Furtado, Justin og andre af tidens popstjerner, som han hører på sin iPod, men de gode gamle klassikere.

“Jeg har fået alle mine cd”er på den. Tresser-musik som Sinatra, Dean Martin, Nat King Cole, men jeg har også mange Mick Hucknall (Simply Red)-sange på den. “

Hvis han endelig har brug for flere sange, så kan han jo spørge Rio Ferdinand til råds. Forsvarsspilleren er kendt for sin store passion for musik og er ham, som leger DJ i spillerbussen.

Forrige artikel

Uniteds pre-season kampe

Næste artikel

Nani bestod lægetjekket

ANNONCE