Som sædvanligt er der godt gang i rygtebørsen hvor forskellige navne sættes i forbindelse med Manchester United. Denne gang er det tyske Marco Reus som kædes sammen med et skifte til De Røde Djævle.
I følge den anerkendte tyske journalist Christian Falk, har der været et møde mellem Erik ten Hag og den 33-årige kantspillers agent Dirk Hebel.
Marcos Reus har kontraktudløb til sommer så derfor vil der være mulighed for at hente Borussia Dortmunds kaptajn gratis til klubben. Han har dog angiveligt løn på omkring 12 millioner euro om året, så selvom det ville være en “gratis” handel, vil det formodentlig være en løntung herre at få til klubben. Dog skriver Falk også, at der ikke er en endelig aftale eller beslutning taget omkring Reus fremtid.
I samme omgang er Anthony Elanga stadig en seriøs mulighed for netop Borussia Dortmund, som ifølge Falk kraftigt overvejer at hente svenskeren til klubben. De har ikke midlerne til at købe ham på nuværende tidspunkt, så i første omgang vil der være tale om et lån. For at et køb kunne blive aktuelt ville det kræve salg af eksempelvis Thorgan Hazard.
Marco Reus er uden tvivl en god fodboldspiller. Men en massiv skadeshistorik, en alder på 33 og og formentlig en stor løn er det ikke en transfer uden risiko. Er han værd at få til klubben? Giv din mening til kende under artiklen
Hvorfor skulle en klubmand som Reus sætte sin ikon status på spil i en alder af 33 år? Det nægter jeg simpelthen at tro på!
Yderligere er han altid skadet og hallo 33 år ( 34 til sommer🤔 ) hvad skal vi dog bruge ham til i United.
Stop nu det pjat, selvfølgelig skal Reus ikke til United nu, det er 10 år for sent.
Men få bare solgt Elanga så der kommer nogle penge i kassen til nye indkøb til sommer.